4 lette trin til at gendanne slettede billeder og dokumenter

af | jan 20, 2015

4 lette trin til at gendanne slettede billeder og dokumenter

Har du lige mistet dine vigtige billeder der var gemt på enten dit SD kort eller eksterne harddiske?

Så tag det bare roligt for nu er hjælpen på vej – på denne side guider vi dig igennem 4 lette trin for at genskabe slettede filer.

Du skal handle hurtigt!

Hvis du venter for længe kan du risikere at du ikke kan gendanne dine filer. Det er meget vigtigt at du ikke tager nye billeder på dit SD kort eller gemmer nye dokumenter på din harddisk – Du kan nemlig risikere at overskrive og ødelægge sporene efter dine slettede filer permanent. Vi kunne godt komme med en lang teknisk forklaring af hvorfor du skal skynde dig, men lad os komme i gang med at redde dine filer inden det er for sent.

1.   Trin – Download det gratis gendannelses program

For at gendanne de slettede filer skal du downloade programmet ”Piriform – Recuva”, du finder programmet her https://www.piriform.com/recuva

Til en start kan du nøjes med at downloade gratis versionen af programmet – finder den ikke alle dine slettede filer kan du prøve med den købte version i stedet, da den er mere grundig.  Programmet kan vælges på dansk, så alle kan være med.

 

Gendan slettede filer ganske gratis og nemt

 

2.   Trin – Installer programmet

Installer programmet og vælg derefter hvilken fil type du ønsker at gendanne

Her har vi valgt at søge efter alle fil typer, for at være helt sikre på at vi får alt med.

 

installer hurtigt gendannelsesprogrammet

3. Trin – Vælg hvor programmet skal scanne efter filer

Du skal nu vælge hvor du vil søge efter dine slettede filer henne, hvis du kan huske hvilken mappe eller hvilket drev dine filer var gemt på gør det scanningen langt mere effektiv. Kan du desværre ikke huske hvor dine filer var gemt, så gør det ikke noget – det tager blot lidt længere tid.

 

Du er nu klar til at vælge hvor gendannelsesprogrammet skal lede efter slettede filer

 

4. Trin – Scan og gendan dine slettede filer

Du er nu klar til at scanne efter dine slettede filer og billeder, et lille trick er at vælge ”deep scan” – igen for at være sikker på vi får det hele med.

Når scanningen er kørt færdig vælger du blot hvilke filer du ønsker at gendanne og filerne vil blive returneret til deres tidligere placering.

Systemet er nu igang med at lede efter dine slettede filer og billeder

 

Recuva har ikke fundet nogen filer?

Så prøv at start programmet igen og kør en scanning på hele din computer, det kan godt tage nogen timer, men mange gange er man heldig at den finder en gammel kopi eller skygge af ens fil eller billede.

Kunne jeg have sikret mig før det gik galt?

Det korte svar er ”ja, det kunne du godt” – Havde du blot haft en automatisk backup løsning ville dine filer nemt kunne genskabes via enten backup programmet eller den smarte online portal hvor alle dine filer er tilgængelige. Systemet tager automatisk backup af alle diner filer, og gemmer de seneste 30 versioner af hver fil. På den måde får du øget sikkerhed mod eksempelvis uheldige sletninger i et word dokument.

Gendan slettede filer nemmere næste gang med online backup